Ibsensvej 75, 2630 Taastrup

HYGGELIGT OG MODERNE ENDERÆKKEGHUS I BØRNEVENLIGT KVARTER

På Ibsensvej 75 står et virkelig charmerende enderækkehus og venter på nye ejere. Skal det være jer, der får opfyldt drømmen om en lækker bolig i flot stand, hvor der løbende er sørget for vedligeholdelse og modernisering? Nå ja – og hvor I naturligvis kan glæde jer til at opleve den private og solfyldte have, som har en god størrelse med plads til hygge på terrassen og leg på græsplænen!

Læs videre, og få en forsmag på jeres nye tilværelse lige her:

Det flotte hus ligger for enden af rækken af den børnevenlige vej, som er fri for uvedkommende trafik og derfor egner sig ideelt til leg med kammeraterne inden spisetid. Her får I en varm velkomst og bliver en del af et trygt og nært nabolag; lige på grænsen til grønne naturområder.

Huset er flot vedligeholdt og præsenterer sig blandt andet med vinduespartier, som er udskiftet for 8-9 år siden. Indvendigt kan I se frem til at servere hverdagskulinariske oplevelser fra et moderne IKEA-køkken, ligesom i får glæde af et lækkert badeværelse med materialer og elementer fra Bauhaus; begge rum er renoveret for 5-6 år siden, og i samme periode blev alle husets døre udskiftet. Endelig fremtræder boligen med et nyt, flot gulv, som har 3-4 år bag sig.

Ved ankomst bliver I mødt af en flisebelagt "forhave" med overdækket cykelparkering og adgang til et dejligt skur, hvor vaskemaskinen kan få lov at køre uden at forstyrre resten af huset, og hvor der er fin plads til opbevaring. Via hoveddøren går turen ind til en indbydende entré og gang, som giver adgang til de fleste af husets rum. Planløsningen er særdeles attraktiv og passer perfekt til både par (førstegangskøbere såvel som seniorer), men særligt børnefamilien!

I alt rummer huset tre gode værelser, hvilket understreger det familievenlige potentiale. Værelser er lyse og fine og har god plads til de fornødne møbler. Badeværelset har ligeledes en god størrelse og er karakteriseret ved sine flotte elementer i sort/hvid, et dejligt vindue til udluftning, god skabsplads og et lækkert brusemiljø med glasafskærmning.

Det moderne IKEA-køkken står i hvide moduler og ligger for sig selv, så aftenens kok kan trække sig tilbage og hygge med madlavningen, mens resten af familien hænger ud inde i den store, lyse dagligstue, der – som prikken over i'et – præsenterer udgangen til den store solrige terrasse og have mod vest! Bagsiden af huset fremtræder med sortmalet træværk, også omkring terrassen, hvilket skaber læ og ro. Haven har masser af plads, så børnene kan få opfyldt ønsket om en fed legeplads med trampolin og gyngestativ!

I gåafstand fra det hyggelige kvarter leder stierne ind til et stort, naturskønt område med adgang til flere grønne parker – et perfekt spot til gå- og løbeture – ligesom I bor I nem afstand fra Taastrups centrale handelsliv samt skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter.

Vi glæder os meget til, at byde dig velkommen.

Bestil en fremvisning på: 7070 7272 eller info@vestegnenbolig.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.